Viden om

Hjælp til forståelse for de forskellige fagudtryk i forbindelse med service og montering af varmepumper.

  • Afisning (defrost)

    I kolde perioder kan der bygges is op på varmepumpens yderdel, for at forbygge dette kører varmepumpen derfor selv en afisning (defrost) hvor isen smeltes så man herved undgår at varmepumpes yderdel blokeres af is.

  • Blæsemotor

    I varmepumpens yderdel er der monteret en blæsemotor som sikre at der bliver sendt luften igennem køle/varmefladen. I varmepumpens inderdel er der også monteret en blæsemotor denne sørge for at sende den afkølede / opvarmede luft rundt i det rum hvori varmepumpen er monteret.

  • COP

    Sammenligning af COP for luft til Luft varmepumper

    Luft til luft varmepumper er varmepumper, der i udedelen optager varmeenergi fra udeluften, og ved hjælp af el tilført varmepumpe systemet, hæver temperaturen på den optagne varmeenergi til temperaturen i indedelens indblæsning.

    Varmepumpen leverer mere varmeenergi end den mængde el der tilføres. Hvor mange større denne varmemængde er, i forhold til den tilførte mængde el, kaldes COP eller effektfaktor.

    COP betyder: COP (Coefficient Of Performance).

    Generelt kan der om COP siges,

    • At COP beskriver varmepumpe´s drift ved en given temperatur for hhv udeluften og indblæsningen.
    • At COP ændrer sig for samme varmepumpe, når temperaturen på udeluften og/eller indblæsningen ændres.

    På kurven vises hvordan COP ændrer sig ved ændring af h.h.v. udeluftens og den varme sides temperaturer.

    • COP falder både ved koldere udeluft og højere temperatur på varmesiden.

    Cop kurve der viser ændringer for en varmepumpe

    Da varmepumper ofte beskrives, sammenlignes og sælges på baggrund af COP værdien, er det således vigtigt disse sammenlignes ens driftstemperaturer på både den kolde og varme side.

    I praksis er design og dimensionering af varmepumpens enkelte dele (4 stk), bestemmende for den aktuelle varmepumpes effektfaktor.

    Underdimensioneres udedelen og/eller indedelen, vil det påvirke COP i ugunstig retning.

    Nogle varmepumper kan kapacitetsreguleres ved at ændre omdrejningstallet på kompressoren. Sænkes omdrejningstallet og dermed kapaciteten, vil effektfaktoren ofte være højere end ved 100 %. Spec. ved varmepumper med hårdt belastede optagere og/eller afgivere.

    Da der således er mange parametre, der har indflydelse på en varmepumpes COP, vil der også være stor forskel på de enkelte varmepumpers effektivitet og arbejdsområde

    På Figuren er vist spredningen på COP for varmepumpeprøvninger foretaget af de svenske energimyndigheder.

    Spredningen på COP for varmepumpeprøvninger

    På grund af den viste store spredning de enkelte varmepumper imellem, er det vigtigt, at en sammenligning sker ved

    • Samme udetemperatur
    • Samme temperatur på indeluften
    • Samme kapacitetstrin i forhold til max ydelsen
    • Samme hjælpeudstyr tilsluttet

    En effektfaktor alene kan ikke bruges til fastlæggelse af det årlige energiforbruget for anlægget.

    Samtidigt med at COP ændrer sig ved ændringer af både ude- og inde temperaturen, så ændrer varmepumpens varmeydelse sig også, men dog primært ved ændringer af udetemperaturen.

    Figuren viser et typisk forløb for ændringen af varmeydelsen ved forskellige udetemperaturer.

    typisk forløb for ændringen  af varmeydelsen ved forskellige udetemperaturer

    Det er således vigtigt at de varmepumper der vælges til sammenligning, dækker det ønskede varmebehovet ved den ønskede udetemperatur.

    Valg af luft til Luft varmepumpers størrelse.

    Det årlige varmebehov for et hus bestemmes af udetemperaturens forløb hen over året. Hvis en luft til luft varmepumpe skal dække hele husets varme behov, skal den således kunne levere nok varme til huset, selv ved f. eks. -12 °C, hvilket er den temperatur på udeluften man normalt dimensionere varmeanlæg ved.

    Varmeydelse og varmepehov

    I eksemplet på figuren dækker varmepumpens huset behov ned til ca. -2 °C, og under denne temperatur må der anvendes tilskudsvarme. Hvis varmepumpen skulle den have en varmeydelse svarende til husets varmetab på godt 6 KW, skal den værf ca. dobbelt så stor som den viste.

    Temperaturforløbet hen over året, målt time for time, viser imidlertid, det ikke er ret mange timer af året, hvor temperaturen er lavere end -2 °C. Dette medfører at varmepumpen, der dækker varmebehovet de øvrige timer, dækker langt den største del af årets samlede varmebehov.

    Kurven viser hvor mange timer temperaturen er lavere end en given temperatur.

    Kurven viser hvor mange timer temperaturen er lavere end en given temperatur

    Kurven læses således, at går man på venstre skala ind ved f.eks. temperaturen -2°C, kan der lodret under skæringspunktet på den vandrette skala aflæses, at ca 800 timer af årets 8760 timer er temperaturen lavere end -2 °C. Dette svarer til ca 10 % af året.

    Regnes der videre på dette forhold får man følgende dækningen af varmebehovet ved forskellige udetemperaturer.

    Dækningen af varmebehovet ved forskellige udetemperaturer

    Hvis en Varmepumpes varmeydelse dækker f.eks. 50% af det dimensionerende varmetab for et hus, så kan den alene opvarme huset ned til 4 °C, og den dækker 89% af varmebehovet.

    Beregning af varmepumpers energiforbrug.

    Da en varmepumpes effektfaktor udelukkende angiver effektiviteten ved en bestemt driftstilstand, kan den ikke umiddelbart bruges til a beregne det årlige energiforbrug til opvarmningen af et hus.

    Et nøgletal der kan bruges hertil kaldes EER, eller ”Energy Effiency Ratio”. Tallet beregnes på grundlag af effektfaktorerne for hele varmepumpens driftsområde sammenholdt med nævnte temperaturforløb over året. Da EER er bundet til årets temperaturer, er det vigtig at EER er beregnet for de klimatiske der gælder hvor den opstilles.

    Divideres husets varmebehov EER får man beregnet varmepumpens årlige elforbrug.

    For at kunne beregne en varmepumpes elforbrug er således nødvendigt at kende husets varmebehov. På i de fleste ældre huse er behovet ikke kendt, og at beregne det er ret omfattende og usikker.

    En mere overkommelig måde er, at beregne varmebehovet ud fra det eksisterende varmeforbrug, sammenholdt med kendte nøgletal, som f.eks virkningsgraden for varmeanlæggene, og en vurdering af isoleringsgraden på huset.

    På nedenstående kurve vises et eksempel på varmeforbruget for et parcelhus med forskellige opvarmningsmetoder.

    Årsagen til at der er forskellige varmeforbrug til det samme varmebehov skylder, at varmeanlæggene har forskellige virkningsgrader.

    For oliefyr kan regnes med følgende virkningsgrader:

    • Oliefyr før 1977 har en virkningsgrad mindre end 0,60
    • Oliefyr efter 1977 har en virknings grad på ca. 0,85
    • Moderne kondenserende oliefyr en virkningsgrad på 0,95

    For fjernvarmeanlæg er virkningsgraden 0,8 og 0,9 afhængig af isolering og rørføring.

    For elvarmeanlæg regnes virkningsgraden 1.

    Ved herefter at dividerer anlæggets virkningsgrad op i Energiforbruget findes husets varmebehov.

    Ved at gange olieforbruget i liter med 10,5 findes tilsvarende varmeforbrug i kWh.

    Ved anlæg med oliefyr skal det beregnede varmebehov ganges med 10,5 for omregning fra liter olie til kWh.

    Hvis husets varmeforbrug ikke er kendt, må varmebehovet fastlægges på anden måde. Det kan være ved anvendelse af egnede nøgletal. Metoden er mere usikker da der indgår forskellige vurderinger. Det kan f.eks. være en vurdering af isoleringstilstand, alder og vedligeholdelse.

    I tabellen er vist eksempler på varmebehovet for parcelhuse i forskellige aldersklasser. Tallene er fundet i forbindelse med energisyn på eksisterende huse. Det kan umiddelbart ses at husets alder har stor betrydning.

    Metoden må betragtes at være mere usikker end den, der baseres på energiforbruget,

     
    Årligt varmebehov i kWh pr m2 excl. elopvarmede huse
    Parcelhuse opført i perioden Huse mindre end 80 m2 Huse mellem 80 og 150 m2
      Kwh pr m2 Kwh pr m2
    1900 - 1909 320 290
    1910 - 1919 315 300
    1920 - 1929 330 295
    1930 - 1939 305 290
    1940 - 1949 310 280
    1950 - 1959 315 255
    1960 - 1969 225 195
    1970 - 1979 180 160
    1980 - 1989 155 155
    1990 - 1999 145 145
    2000 - 140 100
     
     

    Ved beregning af en luft til luft varmepumpes energiforbrug skal der foruden varmebehovet også anvendes temperaturen mellem varmeydelsen og varmebehovet, for på den baggrund at fastlægge energidækningen.

    For beregningen er det nødvendigt at kende det ”dimensionerende varmetab” for huset. I beregningen indgår husets varme pr m2, graddage og temperaturdifferensen mellem ude- og indeluften.

    Dimensionerende varmetab i forhold til boligens størrelse

    Beregningen er gennemmført for et hus ældre end 1990 og med en udetemperatur på -12 °C.

    Da det dimensionerende varmetab er fastlag, kan husets varmetab i forhold til udeluftens temperatur beregnes og tegnes ind i en graf. I samme graf indtegnes varmepumpens ydelse, også i forhold til udeluftens temperatur.

    Husets varmetab i forhold til udeluftens temperatur

    På grafen ses at skæringspunkterne for samme varmepumpe anvendt på et hus på 80 alt 100 m2 bliver h.h.v. 0 og -4 °C.

    Ved at anvende kurven for energidækningen findes, at varmepumpen på et hus på 80 m2 dækker 90 % varmebehovet, 0g på et 100 m2 hus 80 % af varmebehovet.

    Nævnte dækning af varmebehovet forudsætter at varmepumpen standses ved skæringstemperaturen. Det sker sjældent i praksis, og dækningsgraden vil således være højere. Fortsætter varmepumpen at køre ned til 12 °C kan som tommelfingerregel antages at varmepumpen yderligere dækker halvdelen af det resterende varmebehov.

    Da varmepumpen sandsynligvis ikke kan dække hele opvarmningsbehovet, vil den resterende skulle dække med tilskudsvarme.

  • Fejlkoder

    Fejlkode på en varmepumpe er den måde hvorpå varmepumpen kan fortælle hvis der er noget galt. Fejlkode vil altid blive vist på indendørsdelen, såfremt at en fejlkode vises kontakt ALTID autoriseret varmepumpe eller kølemontør

  • Filter

    Filter i indendørsdelen er der monteret filter som hjælpe med et sundere og renere indeklima, disse filter hjælper med at fange støv, røg samt andre partikler i luften. Det anbefales at disse rengøres  med jævne mellemrum , se evt bruger vejledningen til varmepumpen

  • Fjernbetjening

    Fjernbetjeningen bruges til at styre varmepumpens forskellige funktionen, den bruges ved at pege den op på varmepumpens indendørsdel hvorefter det er muligt at sende en ny handling til varmepumpen som i de fleste tilfælde vil give svar tilbage med et BIP.

  • Jordspyd

    Jordspyd sikre den korrekte jordforbindelse. Jordforbindelsen er en forudsætning for at fejlstrømmen kan detekteres af fejlstrømsrelæ (HFI/HPFI) så strømmen kan øjeblikkeligt afbrydes for at forbygge skader på mennesker, dyr samt varmepumper og køleanlæg .

  • Kondensafløb

    Kondensafløb funger på den måde at der er monteret en drypbakke  inde i inderdelen på varmepumpen hvor kondensvandet bliver samlet hvorefter det bliver ledt ud af huset i afløbsrør sammen med kølerørne,

  • Kondensvand

    Kondensvand er en fortætning af luftens vanddamp, som dannes når denne rammer en materialeoverflade med en temperatur, der er lavere end luftens dugpunkt.
    Kondensvand i varmepumpen vil blive afledt af det monterede kondensafløbi varmepumpen.

  • Kølemiddel

    Kølemiddel til varmepumper er fluid (gas/væske) som bevæger sig rundt i et lukket kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske. Kølemiddel kan være skadeligt for naturen og må derfor IKKE håndteres af ikke autoriseret kølemontører.

  • Kølerør

    Kølerør til varmepumper er typisk et sømløst kobberrør hvor igennem et kølemiddel føres. og leveres normalt af kølemontøren i forbindelse med monteringen af varmepumpen

  • Monterings pladen

    Monterings pladen er den metal plade der monteres på væggen indenfor som varmepumpens inderdel vil blive monteret på.

  • Printkort

    I en varmepumpe installation findes der flere printkort der findes et i varmepumpens indendørsdel samt et i varmepumpens udendørsdel. Printkortene står for at styre varmepumpens mange funktioner.
    Tænd/sluk blæsemotorer, afisning (defrost), tænd/sluk kompressorer osv.

  • Reduceret elafgift

    Har du elvarme?, kan du få reduceret elafgiften.

    Bruger du el som primær opvarmningskilde, vil elregningen nautligt være højere end boliger der opvarmes på anden måde.
    Hvis din bolig er registreret i BBR, som opvarmet med el, varmepumpe, eller jordvarme, kan du få reduceret elafgiften.
    Det er muligt at få reduceret elafgiften for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år.

    Hvis du vil vide mere har Aura energi lavet en rigtig god artikel omkring det.
    https://www.aura.dk/el-og-energi/kob-strom/regler-pa-elmarkedet/har-du-elvarme/

     

  • Rørisolering

    Der bruges rørisolering under monteringen af varmepumpen af flere årsager for at forhindre varmetab i installationen, samt for at modvirke dannelsen af kondensvand.

  • Sådan virker en luft-luft varmepumpe

    En luft til luft varmepumpe fungerer på samme måde som et køleskab. Et køleskab bruger kompressor til at trække kulde ud af luften, det er det sammen en luft til luft varmepumpe gør bortset fra at det er varme den trækker ud af luften .

    En luft til luft varmepumpe består af en inderdel og en yderdel, som er forbundet med køle rør, strøm og styringskabel 

    viden-om/saadanfungereenvarmepumpe.jpg

    Udedelen

    Udedelen på luft til luft varmepumpe suger den friske luft ind gennem fordamperen, fordamperen hiver varmen ud af luften og over i kølevæsken, herefter komprimerer kompressoren kølevæsken, og dette resulterer i at temperaturen i kølevæsken hæves.

    Inderdelen

    Når kølervæsken kommer over i inderdelen, kondenserer den i kondensatoren, og bliver til varme som blæses ind i lokalet

     

    Fordele ved en luft til luft varmepumpe

    Der er rigtig mange fordel ved en luft til luft varmepumpe og kan blandt andet nævne følgende.

    tjekEnergi rigtig og miljøvenlig løsning
     
    tjekMeget billig i drift
     
    tjekLavere CO2-udslip
     
    tjekBedre indeklima
     
    tjekBillig at installere
     
    tjek8 graders vedligeholdelse varme
     
    tjekNedsætter fugt, skimmel og dårlig lugt, særligt i et sommerhus
     
    tjekRigtig god i forbindelse med en brændeove da varmen bliver bedre fordelt
     

    Ulemper ved en luft til luft varmepumpe

    Den største ulempe ved en luft til luft varmepumpe er at du ikke for varmt brugsvand, dette skal stadigvæk klares med en el vandvarmer.

     

  • SCOP

    SCOP Seasonal Coefficient Of Performance beskriver den gennemsnitlige årseffektivitet for varmepumpen.

    Grundlæggende består SCOP beregningsmetoden i en opdeling af varmesæsonen i et antal timer med forskellige temperaturer (bins). som samlet skal afspejle temperaturvariationerne over varmesæsonen.

    Desuden defineres en varmebehovskurce for temperaturerne, som giver det varmebehov som varmepumpen skal opfylde for hvert temperatursæt.

    Der findes en COP værdi i hver af disse bins, som tilsammen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige COP kaldet SCOP.

    I Danmark tilhøre vi den grønne SCOP

  • Strømkabel

    Strømkabel er det kabel der forbinder varmepumpens udendørsdel med varmepumpens indendørsdel, hvori den elektriske strøm løber

  • Temperaturføler

    Temperaturføleren i en varmepumpe er en termisk modstand måden denne virker er at ved et reference punkt er den angivet til et vist antal Ohm hvorefter den henholdsvis falder eller stiger såfremt at den omkring værende temperature ændres. Herved kan den føle temperaturen og regulere varmepumpens temperatur ind herefter.

  • Vakuum

    Vakuum er betegnelsen for lufttomt rum. Under monteringen af varmepumpen suger kølemontøren kølerøren tomme for luft så der opstår et vakuum, fordelene ved dette er at der ikke er nogen modstand fra luften, samt at kølemiddel er rent og ikke blandet med luft. Når kølemidlet er rent kan det opføre sig som det er blevet designet til og dets sammensætning ikke er ændret med henblik på virkningsgrad, kogepunkt osv.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os, vi sidder klar til at hjælpe dig med alle spørgsmål om service, montering og køb af varmepumper.

Lars Jensen

Indehaver

bubblemedia